Mottaker: | WILHELM BOLIN |
Datering: | 21. november 1884 |
Sted: | ROMA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Herr professor Wilhelm Bolin. Helsingfors.
Vor fælles ven
Jonas Lie har meddelt mig et forlydende om at direktionen for det svenske teater i Helsingfors muligvis kunde ønske at opføre mit nye skuespil
«Vildanden» under den forudsætning at man har de dertil passende artistiske kræfter til sin rådighed.
Skulde dette vise sig at være tilfældet, så anmoder jeg Dem herved om at optræde som min repræsentant i et og alt hvad sagen vedkommer.
Jeg beder Dem således at sørge for at oversættelsen blir korrekt og affattet i en sprogform, der ligger det vanlige dagligdagse talesprog så nær som muligt.
Da Deres varme interesse for teatret er mig bekendt og da jeg nærer tillid til Deres indsigt og sagkundskab på dette område, har jeg ikke taget i betænkning at rette denne henvendelse til Dem.
I håb om at anmodningen ikke vil møde vanskeligheder fra nogen side tegner jeg mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.